Plotworks | Case study: Radisson Blu – Old Mill Hotel, Belgrade

Case study: Radisson Blu – Old Mill Hotel, Belgrade

Sammen med Digitas LBi fik vi opgaven at fortælle historien bag designet på et nybygget hotel i Beograd. Byggegrunden havde en fantastisk historie, men det var  et ømt emne i lokalbefolkningen, og samtidig skulle lanceringen af et nyt designhotel fortælles internationalt. Radisson Blu’s ønske var at denne lokalhistorie skulle bevares respektfuldt og bedst muligt indgå i designet af hotellet, og arkitekterne indkorporerede derfor materialer herfra i designet af det nye Radisson Blu: Old Mill Hotel Belgrade.

 

Vores mål var at omfavne dette i en 3-minutters online-film, som både er og føles ægte for målgruppen. Derfor benyttede vi en række dokumentarfilmsgreb i vores storytelling, og baserede historien på nøje tilrettelagte interviews fra ildsjælene bag. Visuelt ønskede vi at understrege den dokumentariske tilgang, men samtidig vidste vi at den primære målgruppe er travl og konkurrencen om deres opmærksomhed hård. Derfor arbejdede vi med bevægelse i vores kameraføring og redigerede filmen som en film-trailer, for at bevare tempo og have en skarp visuel stil.

 

Projektet blev versioneret til websites, sociale medier og YouTube, og for at fremvise detaljerne bedst muligt, blev den masteret i ægte 4K.

 

Primær målgruppe: Yngre forretningsfolk

Sekundær målgruppe: Lokalbefolkningen i Beograd

 

Kunde: Radisson Blu

Bureau: Digitas LBi

Instruktør: Tim Lynge Resdal

Fotograf: Anders Aagaard-Strube

Klipper: Johan Albrechtsen

VFX & Compositing: Mikkel Hoff Andersen

Colorgrader: Jakob Rød

Produktionsselskab: Plotworks ApS